Tilbage til Nidri på Lefkada fra Meganisi
Ormos Rementinou var en dejlig bugt, der helt sikkert kom på listen over bugter, der er værd at genbesøge.

Vi havde en aftale med Moondance om at mødes i Nidri.
Vi havde ikke travlt, og ville alligevel ikke for sent i havn, så vi sejlede ved 14 tiden og fik en fin plads, lidt længere inde på broen end sidst.

Moondance kom dagen efter og fik en plads lige overfor os.
Selvom det var midt i september, var der stadigvæk mange lejebåde på vandet. Det gjaldt om at undgå fredag og lørdag i havnene, til gengæld var der bedre plads i bugterne – vi havde lært det.
Vores plan var at leje en bil, dels for at lave en sightseeing på Lefkada og dels for at få handlet et par ting bl.a UV olie-beskyttelse til teakdækket. Derudover ville vi gerne en smut forbi Preveza, for lige at se Marina Actia, hvor vi skal ligge i vinter, samt at tjekke om de nye solceller var kommet. Vi havde en reklamation på vores nyligt monteret solceller, der var defekte.
Vi havnede atter ved poolen og fik os en dukkert. Lasse fik fat i en lejebil, 110€ for de næste to dage.
Log
Log: 8446 Trip: 1048 MT: 1075


