Med liner i land i Lakka bugten på Paxos
En nat i Petriti var fin, vi ville helt sikkert komme tilbage.

Selvom vi vidste at Paxos fra hektisk i august, måtte vi lige afprøve om det vil være en mulighed i næste uge sammen med vores gæster.
Vi havde været i bugten for for 9 år siden, og kunne godt huske hvor travlt der var, selvom det var i september vi var der sidst.

Syd spidsen af Corfu var fantastisk flot. På vejen fra Corfu kom der mange dags turistbåde, fuldstændig overfyldte – vi kaldte dem flygtninge både. De kom masende gennem vandet og gav vilde søer. Første sø var vi ikke forberedt på, så alt på båden fløj rundt. Heldigvis havde vi lukket vinduerne.

Lakka bugten var ganske rigtigt et stort Tivoli. Vi kom heldigvis på et tidspunkt hvor der var opbrud ved 11-tiden, og vi var heldige at få en plads efter en båd, der lettede anker. Vi snuppede pladsen og satte liner i land, en god plads langt inde i bugten på vestsiden.

Det eneste der virkede generede var de mange dønninger, der som ind udefra og desværre på siden af båden. Ind imellem vippede båden vandvittigt fra side til side.

Trods søerne fik vi lavet både mad og müslii ombord, selvfølgelig ind imellem alle dukkerterne. En af de gode ting ved at ligge med liner i land er, at man har sit eget badeområde mellem linerne.

Vi tog en smut på land for lige at tjekke den nærmeste taverna og stemningen på land.
Det var søndag og måske havde det betydning for antallet af både. Der kom både ind hele dagen og aftenen, det var umuligt at tælle dem så mange var der.

Selvom der var proppet til randen og gang i den, så valgte vi at blive der i to dage. Vi lå kvit og frit, havde både mad, vand og strøm nok. Vandet var fint turkis, selvom det var lidt uklart.
Vi lå godt og kunne trække os tilbage uden at få al støjen fra land. Efter mørkets frembrud, da alle havde tændt ankerlyset, lignede hele bugten en stjernehimmel.

På anden dagen da vi sejlede ind med skrald, mødte vi et irsk par, som havde samme mission – Louise og Eugene hed de, og sejlede i deres båd Aquatherapy en Bavaria 38c. Vi drak en øl sammen, og sjovt nok havde Louise og jeg arbejdet for samme konsulentfirma, vi faldt godt i hak og udvekslede kontaktinfo.

Aftenen var mere rolig, og vi planlagde de næste par dage og var klar til at komme videre i morgen.
Log
Log: 8180 Trip: 781,9 MT: 1018,8


