@SuperMoon på Aegina

Dagen startede fantastisk med en supermåne månenedgang kl.6.25.
Naturfænomenet SuperMoon – fuldmånen står meget tæt på jorden, så den bliver klar og stor. Det er ikke sket siden 1948. Så det hele startede med en fantastisk månenedgang lige fra terrassen.

Senere på dagen skulle vi så se månen stå op igen kl.17.36, det var blevet vores mål med dagen.
Derudover skulle den sidste planlægning vedr. vores tur til Danmark falde på plads og derefter en tur til båden.
Vi faldt i snak med vores gode båd-naboer, som kunne fortælle os, at i Piraeus kan man få gode priser på servicering og reparation af nærmest alt. Så vi endte med at fylde bilen op med sejl til reparation, vores redningsflåde og Jon Bouy der skulle serviceres, samt filtre til Watermaker der skulle skiftes.

Vi drønede afsted mod Sfentouri, der ligger godt oppe på bjerget, og vi nåede lige netop at se solnedgangen i vest og vendte derefter blikket mod måneopgangen i øst. En fantastisk en oplevelse – once in a lifetime. Det var lidt køligt ikke mere en ca. 15 grader, men vi holdt ud og nød synet.
Derefter smuttede vi hjem og gjorde klar til et par dage i Athen.

img_6652
SuperMoon månenedgang fra terassen kl.6.45
img_6653
Bilen fyldt til randen med sejl og sikkerhedsudstyr
img_6654
Solnedgang på vores ynglingsspot med udsigt til øen Moni
img_6655
Blikket vendt mod øst med en stor forventning om noget fantastisk
img_6657
Så kom den… Supermånen 🙂 bylysene er fra Athen