Blue Dot Familiecrew afmønstrer i Trogir

Lasse og jeg var i gang allerede fra klokken 7. Vi skulle handle til de næste 3 dage, hvor vi havde planlagt at ligge for svaj. Familien havde en ekstra bagage på 23 kg, vi fik lov til at benytte os af. I den taske pakkede vi al vores vintertøj MPX, støvler, vanter, fleece mv. Derudover var der 5 maskiner, der skulle vaskes, og hele morgenen gik med at pakke for familien.

Det hele gik godt, og klokken 12.30 vinkede vi farvel til dem i Taxaen, og klokken 13.13 sejlede vi ud fra Trogir. 

Der var hedebølge og allerede ved 10-tiden var det uudholdeligt at være i havnen- så hurra for aircondition.

Vores destinationer var Solta, Brac og Hvar. Sejladsen var for motor og vi nød landskabet, der var fantastisk smukt. I horisonten kunne vi se Velabit bjergene stikke op.

Efter flere forsøg på at finde den gode bugt på Solta samt enkelte undersøgelser på Hvar, endte vi for anker i Duga bugten på den vestlige side af Hvar. 

Bugten er åben mod nordvest, så det er en perfekt solnedgangsspot, hvis den ikke går ned i en sky.

Turen var for motor hele vejen, der var ingen vind. Vi tog en badetur på 81 meter i meget blå vand, lige syd for Solta. Vandet var krystal klart, varmt og omsvøbende blødt med det store saltindhold.

Der var ikke mange tilbage i bugten, så vi kunne smide anker på 12 meter og ligge første parket til solnedgangen. Efter mange dukkerter og solnedgangen lavede vi mad i cockpittet og tog en ekstra godnat dukkert i det blå lys.

Trætte og glade for at vi havde have haft 16 dages livsgivende ferie med familien.

Log

Log: 7740. Trip: 341,6. MT: 950,1