Flot sejlads fra Cres til Krk

Velkommen til Adriaterhavet.

Morgenen startede blidt med morgenkaffe mens verden vågnede. Solen stod op over bjerget, og de andre både puslede så småt, klokken var  6.30. Vi havde en plan om morgensvømning of tage jollen indtil Cres by.

Klokken 8 tog vi ankeret op, det var blæst op og ankeret havde revet sig løs, så vi drev. Alle planer var aflyst, og afsted vi sejlede med jollen på slæb.

Uden for Cres bugten søgte vi ind mod land og tog jollen op, det var første gang, vi prøvede det på åbent vand. Vi lærte, at det ville være meget svært i dårligt vejr, men nu var det prøvet og vi havde fået en læring ud af det.

Vinden løjede til 3 ms, så det blev sejlads for motor. Et smukt landskab drev fordi os, og da vi rundede nordspidsen af Cres, var det havblik og smukt blåt, vi stoppede op og tog en dukkert på 70 meter vand – fantastisk dukkert.

Vi lavede en hurtigplanlægning og var enige om, at vestkysten af Krk ville være en god idé. Krk er Adriaterhavets største Ø, og det viste sig at være en ø med meget få gode ankerpladser til sejlbåde på vestsiden af øen, vi havde dog udset os et par stykker i forhold til vejrudsigten. Vi ville sejle mellem Krk og Cres.

Mens jeg lavede frokost kaldte Lasse på mig, for vejrudsigten var lavet helt om. Der var nu varslet den hvide Bora, der er en kold og meget kraftig vind fra NØ, den blæser fra bjergene ud mod Adriaterhavet især langs  Kroatien, den er især farlig for sejlere og den opstår med kort varsel.

For anker i bugt aflyst og i stedet planlægning om at gå i havn. Vi endte med Krk byhavn og var heldig at der var plads til os.

Vi hang ud på båden og først om aftenen ved 18-tiden, hvor temperaturen var dalet, gik vi en tur i byen. Det var en gammel smuk by med masser af turister. Smykkebutikker, dame kjoler, badetøj og tasker, isbarer og pizza.

Nabobåden havde anbefalet os en lækker vinbar den snuppede vi. Den lå i en lille gyde trukket væk fra al hurlumhejet i gågaderne. Skønt sted med dejlig mad og vin. Vi indsnusede.

I alt i alt en skøn dag med flot sejlads, badning fra båd, en hyggelig lille byhavn og en gammel by fuld af glade mennesker. Det var sommerferie i Kroatien.

Log

Log: 7483. Trip: 75 Motortimer: 906