En tur til Egypten og lidt planlægning

En tur ned til varmen kan noget. Efter en travl men hyggelig december samt en del sygdom og træthed, var en uge i sol og varme, hvor vi ikke skulle andet end at nyde dagen det bedste. Vi havde bestilt rejsen med Martin og Josefine for længe siden., og da det blev uge 4 i den kedelige mørke januar, var vi lykkelige over at skulle afsted.

Vi lavede ikke andet end at slappe af i solen, bade i det Røde hav eller poolen, spise god mad, drikke drinks, grine endvidere havde vi en dag på vandet, hvor Josefine snorklede, og vi andre dykkede. Det var helt perfekt og en rigtig god optankning af energien.

I forhold til vores planlægning af Kroatien 2025, var det perfekt. Lasse havde sat gang i en masse, inden vi tog af sted. så lige nu ventede vi på svar, tilbud, priser og logistik. På forunderlig vis skete der en masse afklaring i løbet af ugen. Vi fik endog besluttet os for hvis Marina vi skulle ligge i i Preveza, når Blue Dot skulle op igen efter sæsonen. Preveza ligger i Grækenland, hvor båden skal ligge vinteren over g være klar til sæson 2026 i Grækenland. Men den planlægning var ikke påbegyndt endnu, ej heller hvornår vi skulle på land.

Så ud over kvalitetstid sammen med søn og svigerdatter, blev der også tid til at komme nærmere en realisering af vores drøm om at få vores båd til Middelhavet igen.