Fra Fæmø bugt til Baagø havn
Fredag morgen startede med en meget smuk solopgang og med en forventning til en dejlig sensommer dag forude. Det var en solopgang, der nærmest kun var mulig at opleve, når vi lå for svaj. Solen stod op kl. 6.30 idag.
Vores venner på Smilla havde en 1/2 arbejdsdag og havde brug for strøm, som de sugede fra os. På et tidspunkt valgte Karen at sidde på vores båd, det var meget nemmere, og Captains-Corner var godt at sidde ved.
Omkring frokost lettede vi anker for at sejle mod Baagø, vores plan var at ligge for svaj, men da vi kom frem, var det for blæsende, og vi valgte at sejle i havn.
Vi have ét meget vigtigt fokus i dag, og det var kortspil. Det var alt for længe siden, vi sidste havde spillet. Sidst var på Anholt omkring Lasses fødselsdag d.10. juli.
Solen skinnede fra en skyfri med let vind, så vi aftalte at tage billeder af hinandens både på vejen. Det skulle senere vise sig, at blive de sidste billeder vi tog af Smilla samt den sidste sejltur med dem, inden Karen og Jesper solgte båden.
Vi fik den sidste plads til en stor båd i havnen og Smilla lagde sig uden på.
Vi fik en moleøl hos Smilla og så fik vi hurtigt taget kortene frem.
Senere var der fællesspisning på Blue Dot efterfulgt af et par spil Rummikub, alt i mens solnedgangen stod flot og mørket og stilheden sænkede sig over havnen.
Log
Starttid: kl. 11.45
Gns. fart: 4,5 knob
max fart: 8 knob
distance : 18,75 sømil
tid: 4 timer