Fra Tunø mod Middelfart

Vi sejlede ud lige efter solopgang, solen var stadig stor og rød. En dejlig sommerdag forude og en en skøn dag sydover for sejl mod Middelfart.

Vi fløj afsted med 8 knob på rebede sejl. ETA inden kl.12. Det blæste mellem 10-11 m/s vi sejlede 40-50 grader bagbord. Solen skinnede, og søerne var ok ikke for store.

Omkring Alshoved var vinden løjet til 3,5 m/s, og nu ville vi først være fremme sidst på eftermiddagen. Vi tog derfor forsejlet ind og startede motoren, vi lod forsejlet sidde i tilfælde af mere vind. Headset på og lydbog, solen skinnede stadig og det var shortsvejr.

Klokken 9.30 sejlede vi forbi Juelsminde, nu blæste det kun 1 m/s, DMI havde varslet mellem 6-11. Total flot havblik. Vi nød det gode vejr og ignorerede motoren. Vi rundede Strib, hvis fyrtårn altid er et billede værd.

Vi havde håbet på, at se marsvin, for det har vi været heldige at se før, men nu var det så varmt, at de sikkert lå på bunden og kølede sig. Temperaturen bare steg og steg og vinden blev svagere og svagere.

Vi sejlede under Lillebæltsbroen midt på dagen, de gamle siloer var tilsyneladende blevet solgt, for de store “Til Salg” skilte var væk, spændende hvad det skulle blive til. Fra vandet kunne vi høre, at det store klimamøde var i fuld gang, og der var masser at folk i byen og det lød som en god varm stemning.

Temperaturen var steget omkring de 28 grader. Vores mission var at handle til de næste par dage, hvor planen var at ligge for svaj sammen med vores venner i Smilla fra Kolding. 

Lasse havde ringet til havne-mutter i Nyhavn 2, og vi havde fået lov til at ligge der et par timer, mens vi handlede og fyldte vand på. Det var meget urban.

Vi gik op igennem menneskemylderet og fik handlet, Lasse bar det hele i rygsækken. og den var tung. Vinden og varmen var intens og vi var begge nærmest overophedet. Lasse fik tændt vores aircondition, mens vi lagde varerne på plads.

Mission completet og vi var afsted igen ved 14-tiden.

Stadig ingen vind og motoren bragte os under den gamle Lillebæltsbro og videre mod Fænø.

Vi snuppede den yderste DS-bøje i Fænø bugten, hvorfra vi kunne se både solnedgang og solopgang.

Vi tog en afkølende badetur fra bagperonen, og priste os heldige for muligheden. I denne sæson havde det hørt til sjældenhederne at ligge for svaj, pga. den meget blæsende sommer. Badeturen har skøn og absolut gentagbar. Desværre opdagede vi, at vandet var fyldt med en masse små brandmænd, der kom hurtigt drønende med den kraftige strøm, så de næste par afkølinger var med bruseren bag på.

Vi spiste aftensmad i cockpittet og ved 20.30-tiden “bankede Smilla på døren, de var sejlet fra Kolding ved 19-tiden. Planen var, at vi skulle have en sejler weekend sammen og vejrudsigten lovede godt vejr.

Log

Start tid fra Tunø: kl.6.40

Gns fart: 6,6 knob

max fart: 8 knob

distance: 42,88 sømil

tid: 5 timer 39 min

start tid Middelfart: kl. 14.50

Gns fart: 4,1 knob

max fart: 6,4 knob

Distance : 5,64 sømil

tid: 1 time 11 min