Videre af Nordsjøvegen fra Dokndal til Jøssingefjord
Vi vågnede ret tidligt ved at arbejderne, som lagde asfalt på vejen vi skulle køre af mod Jøssefjorden, var gået i gang. Vi kunne se vejarbejdet fra camperen. Det var et godt stykke væk men lyden transporterede sig, det var ikke noget ørepropper ikke kunne klare.
#TheViewFromMyBathroomWindow
Det startede med at være overskyet, men det gjorde det hver dag, havde vi fundet ud af. Det slog os ikke ud, vi satte os ud under markisen, den var opslået for første gang natten over på denne tur. Det var indtil videre ikke så mange gange, vi havde haft mulighed for at slå den op, så hver gang lejlighed bød sig, gjorde vi det.
Vi drak en kop kaffe, og med Nordsjøvegen i hånden lavede vi en ønskeliste med ting, vi ville se, indtil vi nåede Kristiansand på fredag aften.
Jøssinge fjord
Hellere
Flekkefjord
Kvinesdal
Farsund
Lindesnes
Mandal
Søgen
Kristianssand
Vejret var fantastisk til en flot sightseeing tur, vi droppede at spise morgenmad på stedet, der var for mange fluer, det var første gang på turen, vi oplevede det. Afgang kl.11.11 mod Jøssingefjord med view points ind imellem.
Det første der mødte os var et kæmpe vejarbejde, det var det vi kunne høre. Det var blot et af de mange ambitiøse projekter, vi har set. Da vi endelig kom ud af det, var turen smuk med mange klipper, der rejste sig lodret.
Vores første stop var Hellere.
Et af største udstikkende bjergpartier med længde på over 60 meter. Under bjerget har der været bopladser siden stenalderen. I dag så vi de to huse, der var tilbage fra 1800-tallet.
Det var blevet en turist attraktion, men det var alligevel virkelig vildt at se. Desværre lå husene nu midt i et industriområde, så det ødelagde stemningen. Jøssingefjord var meget smuk med høje klipper ned i vandet, men kendetegnende for alle de små fjorde i området var, at der var meget vandkraft, så det blev meget industrialiseret. De små byer og naturen fejlede heldigvis ikke noget.
Vi holdt en lille stop i Flekkefjord by. Den så super hyggelig ud og det var masser at folk på gaden. Der var mange garnbutikker og strikke projekter, selv de flag der var hejst i gaderne var hæklet. Hyggelig by men vi har ikke til at stoppe op, vi ville gerne videre.
Vi kørte videre mod Kvinedal i bunden af Fedafjorden. Det var den gamle E39, før tunnelerne kom, og på toppen var der en flot udsigt over Fedafjorden, vi holdt en lille pause på toppen, dels for at nyde udsigten og dels for at kigge nærmere på, hvad vi skulle. Klokken var kun 14.30, så vi havde god tid til at finde et godt sted.
Vi endte med at køre helt til Farsund, Vi tjekkede ind på Farsund Bobilcamp. Centralt i byen ved broen på vej 43.
Vi cyklede en tur rundt i byen, inden vi spiste. Byen virkede lidt død allerede omkring klokken 17, men det havde vi set før. Hyggelige byer uden så meget liv i gaderne.
Vi kørte ud til Farsund Badehus for lige at tjekke det. Det så lovende ud, og der var en sauna, det kunne være vi ville prøve det i morgen.
Vi kom tilbage til pladsen, og planen var at lave maden klar og have TV-Dinner til EM kampen mellem Danmark og Serbien. Super hyggeligt selvom kampen var nederen og endte 0-0.
Solen gik ned kl.22.41 og mørket faldt på, lysene i vinduerne på den anden side af fjorden blev tændt.
Det havde været en god sightseeing dag, men vi kunne begge to mærke at hjemturen kom tættere på, og planlægningen af vores hjemkomst meldte sig ind imellem.
Log
Start-trip:
Tanket 54,32 liter á 21,79NOK