Videre til Bergen fra Østerbo ved Sognefjorden
Regnen trommede på taget da vækkeuret ringede klokken 8. Efterhånden var vi vant til det meget ustabile vejr og prøvede at finde muligheder og udnytte de gode vejr-passager, der var.

Ved 9.30 tiden holdt regnen op, og det blev t-shirt-vejr.
Vores plan idag var at køre syd på mod byen Matre via Stordal. Vores mål var Bergen, men vi havde god tid til oplevelser undervejs.

Vi sagde farvel til smukke Sognefjord og drejede syd på af Fjordsvegen. Solen skinnede ind i mellem skyerne, og det var omkring 15 grader.

Fjordvejen første os op af på smalle veje op til 718 moh. Vi kom over trægrænsen, og det blev råt ørkenlandskab beklædt i smukke grønne, brune og gule farver.

Videre forbi Kroketvatnet der var tæmmet af en dæmning. På den anden side af dæmningen lå Stordalens hyttegrend i 650 moh. hvor der var skiløb om vinteren.

Vi kørte ned af fjeldet og gennem en frodig Stordalen til Matre. Det regnede, og vi besluttede os for at køre videre mod Bergen af E39 89 km.

Vi lavede en afstikker ved Ostereide, for at finde et sted at spise, stedet var smukt med smukke huse, men det var umuligt at finde et sted at frokost-parkere.

For enden af afstikkeren endte vi på en Shell tank med en kro, og spiste rødspætte og karbonade smørbrød, før vi satte kursen mod Bergen. Solen tittede frem, vi var mætte og ved godt mod.
Vi landede i Bergen i myldretiden kl.14, og vi vidste godt, at det var et dårligt tidspunkt, men nu blev det bare sådan. Selvfølgelig var der udsolgt af pladser på den mest centrale bobils-holdeplads ca. 7 km udenfor centrum. Så vi måtte videre til den næste camping Midttun Camping, der lå ca. 19 km uden for centrum.

Her fik vi den allersidste ikke helt reglementerede plads på campingen, men vi holdt lige, hvilket var et must. Der kom en tysker lige efter os, kan fik en nødplads der var piv skrå.
Vi betalte 290 NOK til den rare mand, som forklarede os, at vi skulle gå 10 minutter ned af bakken og tage Bybanen nr. 1 fra Nesttun til fiskemarkedet i centrum, det kostede 45 NOK pr. person. Det sidste tog kørte klokken 4 om morgenen fra centrum.
Vi var klar til at tage turen ind til centrum da en kæmpe bye kom ind over os. Klokken var kun 16, så vi havde stadig hele aftenen.
Efter en halv time regnede det stadig og Lasse sagde “Det kommer til at regne den næste time, så skal vi ikke bare kaste os ud i det?” “Jo” svarede jeg.

Vi tog bussen lige uden for camping pladsen ned til Bybanen. “1 Bergen Sentrum” snuppede vi den tog knap 1/2 time, men så stod vi midt i myldret.
Vi gik bevidst mod turistfælderne, Fisketorvet, Bryggen og vi faldt ned på café Egon og drak en øl. Der var mange turister, vi kunne kigge på. Vi blev selvfølgelig sultne og skulle finde et sted. Det var ikke nemt, og vi drev rundt i turistfælderne.

Tillsidst endte vi en smøge og efter lidt søgen, droppede vi ind på en fransk restaurant. Fedt sted med god betjening, vi hyggede os gevaldigt og betjeningen var i top.

Efter maden daskede vi lidt rundt, og gadelygter blev tændt på gaderne. Det var første gang meget længe, vi havde set det.

Mørket faldt på i Bergen, og vi tog Bybanen og bussen hjem til campingen.

Da vi kom tilbage, satte Lasse et par maskiner vasketøj over. Lasses sengetid blev meget sen, mens jeg hoppede i køjen, glad ovenpå en super skøn aften i Bergen.
Log
Start-trip: 76681
Tanket i Ostereide: 41,3 liter / 18,85 NOK (det billigste literpris indtil nu)

