Videre mod midnatsol i Hov på øen Gimsøya på Lofoten

Det var en fin morgen med en god udsigt, vejret var mere blæsende og overskyet. Det dårlige vejr kom tidligere end beregnet. 

Lasse gik en morgengåtur op til et vandfald, der var synligt fra campen, havde han ikke haft en rød bluse på, havde jeg ikke kunne se ham i alt det grønne. Lasse tog også et billede af os.

Jeg lavede morgenmad, og vi spiste den i græsset og nød udsigten over fjorden. Bemærkelsesværdig at flod og ebbe var så udtalt som den var, det tydede på forbindelse med havet.

Vi sagde til Lotte og Tommy, at vi tog mod nord for at se midnatssolen, og at vi kunne mødes igen om nogle dage. Det var helt ok, idet Lotte og Tommy var mere interesseret i museum, by, kunst og restaurant end midnatssolen. Svolvær og Henningsvær lå lige om hjørnet, med masser af skønne ting. Det tog vi senere, idet vejrudsigten sagde “Hvis du skal se midnatssol, så er det i aften”.

Valget faldt på Gimsøya, uden rigtig at vide hvad det var, andet end flotte badestrande og kæmpe højt til liftet med mulighed for at se midnatssolen over havet.

Afgang kl.10.30 mod Svolvær turistinformation, vi kom lige forbi, men det var spild af tid, for den information vi fik, vidste vi allerede. Vi tog lige en udsigtspost på vejen til turistinformationen.

Vi fik også lige tømt latrin, kom af med affald og tjekkede dæktryk.

Vi kørte af E10 mod Hov Camping, og vi blev mere og mere overrasket over landskabet.

Helt uventet fladt og grønt men stadig utroligt smukt. Bagved lå bjergene og tronede.

Vi var nærmest de eneste, da vi kom ved 14-tiden. Det var kraftigt blæsende fra syd, så vandet var fladt. Solen skinnede, og vejret var klart, hvilket gjorde os glade.

Vi betalte 350 NOK for en overnatning uden strøm, og fik en plads helt nede ved stranden. Stranden havde den fineste hvide sand og det fineste blå vand.

Vandet var fristende lige indtil temperaturen frøs træerne af en, ca.6 grader var det. Det blev til en soppetur.

Vi fik os en kop kaffe efterfulgt af en fælles lydbog, som vi fik en god lur til.

igen idag fik vi lavet et udekøkken, hvor vi lavede grillet frisk laks med grøntsager. Super hyggeligt at lave mad med den udsigt og i en skinnende sol.

Det var vigtigt, at vi kunne holde os vågne. Først klokken 1 i nat gik solen ned og op igen med det samme. Vi var klar. Vi havde klædt os godt på, det var ca. 8-9 grader, og det var længe vi skulle sidde og se solen danse foran os. Lasse lavede en timelapse, se link på solens bane på 15 sekunder sidst i indlægget.

Der var mange mennesker på stranden, og pladsen var nærmest fyldt op. Alle var kommet for at se midnatssolen. Vi havde en hyggelig snak med en schweitzer i nabo campen.

klokken 1.00 gik solen ned og op igen. Vi troede den ville ramme vandet, men den var langt fra. Det blev til den perfekte midnatssol, på det perfekte tidspunkt og det perfekte sted.

Vi gik i seng klokken 2, og der var det lyst og solen begyndte at varme.

Link til timelapse

Log

  1. starttrip: 74575