Nordpå fra Bönhamn til Skuleskogen
Ved 11-tiden tog vi en skøn gåtur på klipperne ved Bönhamn.

Fra klipperne og ud igennem de små klippe-øer kunne vi kigge direkte til til Botniske bugt. Et smukt og storslået syn selvom både sigtbarhed og lux var småt.

Bølgerne larmede når de slog mod klipperne og det var en kold og rå dag, hvor det var tydeligt at vinteren stadig ikke havde sluppet taget. Det var 3 grader og vinden var kold selvom den var svag.

Bønhamn var tillukket og mange af husene var tomme, sæsonen var stadig ikke startet.

Vi tog en lille sightseeing til Barsta en lille havn tæt på, men her var koldt og tillukket, så vi valgte at køre længere nordpå, finde et sted for natten, vejrudsigten sagde regn men sol i morgen. Vi havde planlagt at blive et par dage ved Høga Kysten.
Vi kørte ad E4 der meget af vejen også var Margitruten, idet den gik lange vandet. Vi undersøgte et par steder, men det var slet ikke hyggelige steder, mest parkering på grus som adgang til skiliften som for længst var lukket. Flere steder var vejen til pladserne lukket af snebunker der spærrede vejen.
Under vores søgen havde vi været frem og tilbage på den samme strækning af E4, hvor en last med anhænger var kørt af vejen og ned i en dyb grøft. Forvognen var kommet op og chaufføren sad på en sten og så trist ud. Anhængeren lå stadig i grøften og to kæmpe kranbiler arbejdede på at få den op – vejen var heldigvis farbar i 1 spor.
Vi besluttede os for at søge ind i National med camper P-pladsen ved den sydlige indgang til Skuleskogens national park. Men nu havde de spærret E4 helt og en bilkø voksede støt. Vi nåede lige ar dreje af til en parallel grusvej som vor lukket, men vi krydsede E4 igen tilsvarende og slap forbi. Vi kunne have ventet i timer på at komme forbi. Men ak – igen var vejen lukket af sne. Mens vi bakkede ud kom en venlig svensker og fortalte at der var en ny vej til pladsen 100 meter derfra – pyha
Vel fremme fik vi en dejlig eftermiddag hvor Lotte bagte pandekager, og vi talte om morgendagens vandretur i nationalparken.

Log
Start Trip: 71762
Slut trip: 71840
Kl.15.45

