Parkering i Nykøbing Sj. og hjem med toget

Vi havde ikke travlt. Vi skulle bare sejle fra Hundested til Nykøbing Sj. Planen var at tage toget til Roskilde i morgen formiddag. Båden skulle blive liggende hele ugen, først på fredag ville vi komme tilbage i bil – så kan afriggerturen starte og slutte der.

Der var selvfølgelig tid til en dukkert, vi var godt klar over, at det var ved at være sæsonens sidste. Standen var utrolig smuk og vandet klart og friskt. Vi snuppede alle de dukkerter der var tilbage i sæsonen, det var helt sikkert.

Da vi lå ved Skalleværket startede vi generatoren, og den kørte et par timer.

Da vi efterfølgende ville starten generatoren igen, blev den varm og stoppede, som om at den ikke fik vand nok eller ikke fik vand overhovedet. Generatoren sidder under trappen ovenpå motoren, så det krævede meget bøjelige fingre for at kunne arbejde.

Problemet med generatoren ville Lasse kigge på idag. Han havde et par mistanker om, hvad problemet kunne være, og det var ikke søvandsfilteret, for det var tjekket.

Ved Skalleværket var der usædvanligt meget tang i vandet. Så meget tang havde vi ikke set i Fjorden før. Måske var der kommet noget ind gennem vandindtaget og ind i impelleren… Ganske rigtigt, den var splittet til atomer og gået i stykker.

Lasse havde reservedelen i båden, så den blev skiftet på et par timer. Så virkede den igen – sejt gået Lasse.

Ved 13.30-tiden sejlede vi, vi synes, at tiden var inde til at komme afsted, selvom vi havde mest lyst til en dukkert.

Vi blev enige om at sejle ud, for at se om vi kunne kaste et anker og tage en dukkert på vejen til Nykøbing Sj. Vinden kom fra syd. Planen var at sejle rundt om Korshage, og snuppe en dukkert i Kattegat. Måske var der læ, da kysten var nordvendt.

Men nej… det var ikke tilfældet, det blæste 6-7 SM, så vi vendte rundt og sejlede ind i Skansehage. Det var bedre her, så først i med ankeret og derefter i med os.

Skøn dukkert.

Efter dukkert sejlede vi direkte til Nykøbing Sj. og på vejen fandt vi ud af, at vi ville tage hjem idag. Da vi kom ind i havnen, var næsten alle pladser optaget. Der var kun én longside plads tilbage, og den var lidt for lille, men kunne have plads til os hvis båden foran ville flytte sig et par meget – der var meget frås med pladsen. Det kom noget bag på os, at så mange både allerede lå klar til at skulle op. På kajen stod crewet på en Bavaria 42, som vi havde snakket med før i Rørvig. De flyttede lidt på den foranliggende båd, og vi kom på plads.

Vi havde lavet en klar arbejdsfordeling for vi skulle nå toget mod Holbæk kl. 18.34 fra Stationen.

Log

Afgang: kl. 08.06

Distance: 5,24 sømil

Gns. Fart: 5 knob

Max fart: 8 knob

Tid: 1 time