Sommer og Crew træf i Hornbæk

Det blev ved med at være sommer. Vi vidste, at vi skulle videre til Hornbæk idag, så vi havde en god sejlads foran os.

Vi startede morgenen med en dukkert fra den lille strand ved havnen. Vandet var friskt og lækkert, det var en rigtig god måde at vågne på.

Da vi vågnede, var det tåget, så afgang klokken 9, blev udsat til klokken 10. Da vi lagde fra Kaj, tittede solen frem.

Vi satte sejl med det samme, vi kom ud, vinden kom fra sydøst og det blæste omkring 5-6 ms. Det var intet mindre end en forrygende sejlads, hvor der var mulighed for afslapning på fordækket.

Først da vi rundede Gilleleje ved 14.30-tiden måtte vi bjerge sejlet og starte motoren. Nu havde vi vinden lige i næsten.

Lasse ringede til havnefogden i Hornbæk, Morten hed han. Morgen var vores gamle dykkerinstruktør for 20 år siden, han sagde at der var masser af plads, så vi kunne bare komme, så vi nød bare turen, det var svært andet.

klokken blev omkring 15 da vi sejlede ind igennem havnehullet. Vi skulle holde os i venstre side dvs. den østlige del af indsejlingen, idet den vestlige del var sandet godt til. Vi kunne godt se at der har lavt.

På vejen ind i havnen mødte vi en stor båd – Svea. Da vi krydsede hinanden sagde kaptajnen på Svea, vi kunne ligge longside på hans plads, hvis vi kun skulle ligge der én overnatning. Vi takkede ham og sejlede lige ind på pladsen.

Da vi havde lagt til kom havnefoged Morten fordi til en sludder, det var sjovt at høre om hvordan han var blevet havnefoged. Det var et fuldtidsjob året rundt, og han var der på 3. År. Han dykkede stadig i stor stil.

Han var med på at der kom yderlige 2 både sammen med os, så vi fik anvist en rød longside plads lige indenfor i havnen, hvor Swing og Frida kunne ligge udenpå hinanden til i morgen.

Vores plan var en cykeltur ud til mine forældres gamle sommerhus og så en dukkert på det stykke af Hornbæk stand vi altid var på, når vi var i sommerhus.

Lasse samlede cykler og jeg gjorde klart skib. Swing nåede lige at komme ind, inden vi smuttede.

Cykelturen var skøn langs vandet, op igennem skoven ved Kildekrog og så lige finde Soltoften og derefter tilbage gennem engen og skoven til vandet, hvor vi tog en dukkert.

Det blev til en skøn cykeltur på 10 km, og klokken var næsten 17.30, før vi var tilbage. Vi pakkede cyklerne sammen og smuttede over til Swing Crew. Vi havde lige sat os, så kom Frida ind og lagde sig uden på.

Vi blev enige om at spise sammen på Blue Dot, og bringe den mad vi havde hver i sær med.

Jeg ville se solnedgangen, inden vi gik i gang med maden. Frida Crew og Lasse var med mig. Solnedgangen var fantastisk smuk, selvom den ikke gik ned i vandet. Solen gik ned kl. 19.48 og der var stadig mange mennesker på stranden.

Lasse havde taget grillen frem, så der blev grillet på kajen og hygget i cockpittet.

Efter oprydning smuttede vi over til Swing og fik en godnat-drink.

3 Crews var samlet til fredagshygge på Hornbæk havn, en fantastisk sommeraften af de sjældne.

#TheViewFromMyBeedroomWindow – Godnat og tak for en dejlig dag.

Log

Afgang: kl. 9.56

Distance: 25,85 sømil

Gns. Fart: 5,52 knob

max fart: 9,1 knob

Tid: 4 timer 42 min