Fra Athen og videre til Epidavros
Efter et par tjek på vejrudsigten blev vi enige om at smutte. Kl.10 satte vi kurs mod Epidavros Palaia. Der var en skøn udsigt ud af havnen, og man kunne fornemme at det var lørdag, børnene var nemlig på vandet i deres optimistjoller. Sjovt syn med de småjoller op i mod superyagterne.
Det var lidt af en hård tur med op til 14 s/m lige i mod os. Vi startede med at krydse, og det var super fedt, men desværre blev vinden ved med at skralde for os, og med den kurs vi kunne sætte, ville vi først nå Epidavros meget sent. På med motoren og så måtte vi hakke os igennem bølgerne.
Alle besværlighederne blev glemt da vi så havnen og byen – endnu en perle især på denne årstid, hvor alle turisterne er taget hjem.
Vi var enige om, at stoppe op og falde ned her et par dage. Så vi samlede cyklerne 🚲🚲👍🏻
Om aftenen spiste vi Lasses selvfangede tun … ummmmm 🙂




