Ud af vandet igen og på med ny propel

Vi kunne ikke sove længere end til klokken 7.30. Spændingen om hvorvidt propellen var ankommet til værftet i løbet af natten var for stor. Værftet åbnede først 9.15, men Lasse tog alligevel cyklen derover for at checke. Værftet var lukket, men porten stod åben, og en enkelt medarbejder stod med sin cykel indenfor. I portåbningen stod en fin kasse: Volvo Penta – med det rigtige nummer – YES. 

Vi havde tid i kranen klokken 11, men skibet før os udeblev, så vi kunne komme til, så snart vi var klar. 

Lauterbach et delt i to, den kommunale Nyhavn med boder, caféer og musik, og Marinaen hvor værftet ligger. Vi lå i byhavnen.

Der var god vind, og det tog et par forsøg at komme ind i kranbåsen grundet et skarpt drej til styrbord, hvor vinden stod på. Det var et spørgsmål om høj styrefart eller lidt for langsomt og i vindens vold. Det lykkedes, men det viste sig, at vores mast var for høj, og forstaget gik på liften. Så vi måtte ud igen og bakke ind. Det gik i første forsøg, og med agterstaget løsnet kunne vi akkurat blive løftet uden at radar og GPS ramte liften, og at der stadigvæk var luft mellem køl og asfalt. 

Det var dygtige folk, og hurtigt stod Blue Dot på land for anden gang på 3 uger. 

En lille væver mekaniker dukkede op med en trillevogn og Volvokassen. 

Han arbejdede hurtigt, sikkert og erfarent – en – to – tre så var den gamle taget af. Bladene var nemt nok men navet sad rigtig godt fast. En stang gennem hullerne til bladene, en klods og en hammer og en masse små slag, så gled den af. 

Imens mændene arbejdede fik Gitte renset noget ækelt snak af, der sad i vandlinjen.

Alt blev efterset for slør og tæring, og alt var i skønneste orden. Godt fedtet ind gled det nye nav på plads, og ved at følge de istandsede numre på bladene kunne disse monteres i rigtig rækkefølge. 

Alle 4 mekanikere og kranførere beundrede den spejlblanke messing propel – det var næsten – men kun næsten – synd at den skulle i vandet. Men det kom den og nu var det spændende at afprøve den. Efter 1/2 sommerferie med rystelser, var det en kæmpe lettelse, at de var fuldstændig væk. Mission completet.

Klokken blev alligevel mange, inden vi var tilbage på pladsen, og pladsen var ny – vi besluttede os nemlig for at blive liggende i lystbådehavnen. Her fandt vi en god rolig plads, byhavnen var noget støjende med sing-along hver aften, det havde vi fået nok af.

#TheViewFromMyCockpit

Da vi var kommet på plads, tog vi lidt frokost og planlagde resten af dagen. Vejret var blevet utrolig godt med både sol, varme og ingen vind. Vi blev enige om en cykeltur til Putbus, den nærmeste by. Den lå opad bakken og inde i landet ca. 3 1/2 km væk.

Vi blev noget overraskede over byen, den var overdådig flot, velholdt og der var brugt mange penge på at få byen i den flotte stand. Den var absolut et sightseeing besøg værd.

Blandt andet lå der super flot orangeri midt i byen, med en mæjestatisk have på bagsiden.

I de små gader var der plantet opstammede rosenbuske op ad husene, det så virkelig godt ud og var meget iøjenfaldende og meget velholdt.

I byen lå der endvidere en kæmpe plads kaldet Markt. Pladsen var oval og lignede en arena, hvor det var muligt at løbe sig en tur – igen meget velholdt. Byen blev ved med at overraske i sin storslåethed, og det var utrolig svært at tage billeder af – skulle bare opleves.

Vi kørte videre til banegården, vi ville gerne lige se den, og finde ud af hvor den lå. Måske skulle vi bruge den viden på et senere tidspunkt, med de planer og idéer vi havde.

Putbus var en meget fin lille og hyggelig banegård, tiden var umiddelbart gået i stå her. Flere Damplokomotiv kørte frem og tilbage, fascinerende bare at kigge på. Masser af mennesker ventede på toget mod Binz og Sellin, måske var det os i morgen. Lige nu var vi på sightseeing i Putbus.

Det blev til en hyggelig lille cykeltur på 12 km. Det var vindstille, da vi kom tilbage til havnen, og solen stod lige ind på bagperonen af båden.

Så vi satte os med fødderne i vand og drak en sundowner. I baggrunden kunne vi høre sing-along igang i byhavnen, så vi var meget glade for vores nye plads, hvor der var meget at se på.

Vi fik grillmad og salat, god sommermad. Stemningen blev ved med at være god, og da mørket faldt på, kom der flere flotte maritime stemninger.

Vi sluttede dagen af med en dukkert fra bagperronen, da det var helt mørkt, vi prøvede lige det blå lys af – det virkede, og vi grinede, fordi vi var som små børn, glade for en god og begivenhedsrig dag, med en bekymring mindre.