Med “Rasender Roland” på tur

Selvom vi havde sat vækkeuret til kl.7, så vågnede vi af os selv. 

Vi skulle på tur med damplokomotiv til Binz. Vi skulle se den del af Rügen, vi ikke havde set før, og som vi ikke umiddelbart kunne cykle til. Der var ingen cykelstier, dermed skulle vi køre på landevejen, og det havde vi ikke lyst til.

Vi havde undersøgt en del muligheder, og havde fundet frem til, at det bedste var at cykle de 3 km til Putbus og stå på toget der.

Alt gik som smurt, vi kom lige før rykind på billetsalg, og vi fik en plads både til cyklerne i en lukket vogn og en fin plads i kreaturvognen, hvor det var sat sæder op.

Dejligt at kunne sidde udenfor, nu vejret var godt. Togturen fra Putbus til Binz tog knap én time.

Vi havde aldrig været i Binz, og derfor var vi totalt overvældet af, at det var en fantastisk sommerby, hvor primært tyskerne selv holdt ferie.

Det svarede til danskerne Hornbæk, med flotte hoteller, masser af butikker, restauranter og en kæmpe flot badestrand med Østersø klart vand og Hvidt sand.

Vi valgte at starte med en kop kaffe under en parasol, så kunne den truende regnsky lige smutte forbi os.

Derefter startede vores cykeltur til Prora.

Prora var et enormt ferieanlæg og badehotel opført af nazisterne i 1936-39, det blev aldrig taget i brug, men tanken var at anlægget skulle huse 20.000 gæster, alle 10.000 værelser havde havudsigt. Idag er de fleste bygninger restaureret, og der er opført luksuslejligheder.

Vi synes, at det var et hurtigt set, selvfølgelig var historien bemærkelsesværdig, og bygningerne stadig overvældende. Vi cyklede langs bygningerne tilbage og videre til Binz langs kysten, altid på den evige jagt efter et godt sted at bade.

Vi fandt stedet, tog en dukkert og cyklede ind i turistfælden i Binz og spiste lasange. Efter frokosten cyklede vi til Sellin, hvor vi ville gå en tur ud på den berømte pier eller Seebrücke som tyskerne kalder det.

Vi tog “Rasende Rolander” fra Sellin direkte tilbage til Lauterbach Mole.

En skøn og oplevelsesrig tur med godt 30 km i pedalerne.

I morgen skulle vi videre.

Cykeltur

Afgang: kl. 10.45

Distance: 28,5 km

Højdemeter: 245 meter

Gns. Fart: 5,8 km/time

Max fart: 27,5 km/time