Chillout på Ydra

Vi havde lyst til at blive liggende en dag – her var bare så fantastisk og vejret var ligeså. Den flotte morgenstemning understregede at dette sted var noget særligt.

Nedenfor er samlet lidt highlights fra alle om dagen.

Morgendukkert for svaj er skønt, det er bare et lille hop, og så er man i det skønneste vand. Perfekt måde at vågne på. Det er utroligt lækkert vand, der smyger sig om kroppen på én – perfekt i temperatur og klarhed.

Snorkleturerne er gode og Ole har forsøgt sig og opdaget, at det er svært ikke at trække vejret igennem næsen 😄

Vi tog Rubber Dot ind til stranden og en gik tur op i klipperne, så vi kunne nyde udsigten over bugten. Vild flot bugt, som vi havde næsten for os selv. På klipperne voksede små fine alpevioler og sjove blomster der mindede mest om liljer. Duften af oregano fangede hele tiden vores næsefløje.

Solen forsvandt bag klipperne ved 18-tiden og omkring kl.19.45 sænkede mørket sig over bugten, og det blev sort nat. Med den sorte nat kom den fantastiske stjernehimmel frem, hvor Mælkevejen var både bred og meget tydelig, så tydelig at den spejlede sig i det stille vand. Med lidt tålmodighed kunne man være heldig og se et stjerneskud.

Vi spiste god mad med bl.a kaptajnens hjemmelavede tomatsovs og fik god kold græsk vin til.

En hyggelig aften hvor der var fællestræthed, og ved 22-tiden sagde vi godnat og tak for en skøn dag med godt selskab 💤💤

image image image image image image image image image