På kræmmermarked i Kerteminde
Vi havde fået at vide at hele midtbyen ville være spærret af, til fordel for en masse boder i gennem hele byen. Det måtte vi bare se. Der var god stemning i byen.

Vi fik faktisk købt en enkelt ting, som vi var på udkig efter, nemlig en Bodum stempelkande til kaffe, vores gamle var gået i stykker. Vi købte en til 35kr 👍🏻
Senere mødte vi Karen og Jesper, og det endte med at vi tog tilbage til Blue Dot og spiste frokost.

Efter den obligatoriske morfar på hver vores båd, mødtes vi på Smilla til kortspil (Davosajas og Hjerterfri) samt planlægning af næste dag.

Det blev en tidlig aften, vi var alle trætte.
Desværre så vejrudsigten skidt ud de næste par dagen, men vores humør var stadig på toppen. Det havde været en hyggelig dag.

