Sankt Hans i Veddelev Havn
Vi lagde til i Veddelev Havn klokken 16.15 for enden af sigøjnerbroen. Den oprindelige plan var at vores venner fra Veddelev skulle påmønstre kl.17, og så skulle vi sejle til Vigen, hvor vi skulle spise.

Men der var god vind og det blæste 7-8 ms. Lidt for meget til en middag i cockpittet – så vi blev i havnen.
Vi havde købt tapas fra Føtex, nemt og hurtigt serveret. Så har det var bare at spise, hygge og sniksnakke – det var meget nemt for os.

I år var der ingen bål pga. tørken, og selv om Roskilde var en af de få steder, hvor der ikke var afbrændingsforbud, var der ingen bål – heldigvis.

Omkring midnat afmønstrede Sankt Hans Crewet, og efter oprydning forlod vi havnen og sejlede over i vigen ved Bognæs. Der var stadig vind, og det var ikke rart at ligge ved kajen i havnen, der kom nogle kedelig ryk.


