Gåtur ved Selsø og for anker i Uglekrog

Vi vågnede op til endnu en skøn morgen i Vigen.

Planen idag var en gåtur ved Selsø Slot, og videre til Uglekrog for anker, hvor vi skulle overnatte.

Det var stadig vind, lige omkring 8ms, men den var fordelagtig fra øst. Vi satte forsejlet og sejlede med pæn fart. Christian stod ved roret det meste af vejen.

Vi smed anker i Møllekrog og sejlede i Speedy Dot ind til den lille havn ved Møllekrogen. Der var en god sti til Selsø slot, hvor vi slog os ned og spiste en fantastisk lækker Hansen Is, vanille med chokolade overtræk. 

Efter gåturen sejlede vi for motor til Uglekrog med Speedy Dot på slæb. Vi fik lige lavede en lille mand overbord øvelse, da snoren til Speedy Dot knækkede, og vi måtte tilbage og samle den op.

Det var andre en os, som havde lyst til at ankre op i Uglekrog. Stedet var perfekt i østenvind.

Der var kun få brandmænd, så vi tog chancen og hoppede i vandet.

Om eftermiddagen fejrede Groa’s beståede eksamen med både Aporol-sprits og Champagne. Tillykke med et flot resultat.

Til aften grillede vi bøffer og pølser suppleret med ovnbagte grøntsager og hvidløgs-pitabrød.

Det blev en smuk aften, og vi endte med sing-along på ønskede sange på Spodify – der gik vist hygge i den🎵🎵🎶