Når december, jul og nytår er overstået og lyset igen melder sig på gode dage, så er det at tankerne igen virker omkring båden. Har den klaret vinteren? Hvad et det vi skal have ordnet inden sæsonstart? Mon båden savner os? Kort sagt udlængselen kommer langsomt snigende.
I denne weekend midt i januar fik vi kigget lidt på sommerferiens ambition. Vel vidende at den kan ændre sig mange gange, og helt sikket ikke bliver som planlagt.
I ferien vil vi gerne se familien, mødes med sejlervenner og have masser af gode cykelture.
Omkring Martins fødselsdag d.23. Juli vil vi gerne være i Danmark igen, vi synes det kunne være så hyggeligt at fejre hans fødselsdag på Blue Dot. Vi har lagt op til, at vi møder familien i Køge, for det er nemt at komme til, både med det offentlige og i bil. Nu må vi se hvad det bliver til og hvordan vejr og vind passer.
Vi har godt 5 uger startende fra torsdag d. 28. Juni, og vi skal først møde på arbejdet igen mandag d. 7. august 👍🏻 Ambitionen er absolut realistisk.
I weekenden blev også tid til et kig til båden for Lasse. Der var ting der kunne blive ordnet allerede nu, derudover var det lige at få kigget om alt var ok, det var trods alt et par måneder siden vi sidst havde kigget til båden.
Noget fugen mellem Skroget og kølen var faldet ud, så der var et par muslinger, som var flyttet ind. De er nu skrabet ud, og der blev lappet Tec7, så skal der bare lige bundmales inden båden skal i vandet.Sink blev udskiftet. Sinken var nærmest helt væk på propellen, nu ser den fin ud igen.Sidste stykke af Fridas ankerline kom ud af propellen. På vores sommertur til Sverige, havde vi lige et lille uheld, hvor Fridas ankerline kom ind i vores propel, og gav os lidt problemer – det gav mening at vi havde de problemer 😊Speedy Dot blev pumpet. Vi skal lige holde øje med om den er punkteret, for sidst vi har der, pumpede vi den også.Det er også blevet til et par nye investeringer i havneguides. Vi købte Sverige, fordi vores oprindelige plan til sommer var sydsverige. Men efter at have kigge i havneguiden, stod det os klart, at det ikke var en optimal tur, når vi “kun” havde 5 uger. Turen om sydsverige må vente til vi har bedre tid, og kan gøres når vi planlægger turen gennem Götakanalen. Men det er absolut ikke i denne #sæson2023.