Transportsejlads fra Bassholmen til Valda-Sandö

Op klokken 7 – vejrsituationen havde ændret sig totalt og vores vindue til hyggesejlads var væk.

Vi brugte lidt tid på at finde ud af hvor vi kunne sejle hen, så vi var klar til at sejle over Kattegat når vinduet var der.

For at være helt ærlig, så var der en total nedtur at skulle sejle, når vi havde planlagt en slappedag med en gåtur på Basseholmen – men sådan er sejlerlivet og især når vejret er ustabilt, og det har været ekstremt ustabilt i denne sommerferie.

Vi sejlede for motor hele vejen, og det var ikke en nem sejlads. Vi havde 2 navigationssystemer og jeg var navigatør på IPad. Vi talte hele tiden om hvilken vej vi skulle. På turen var der utrolig mange grunde, sten, klipper og smalle passager. Det var tungen lige i munden og sørge for ikke at misse afmærkningerne, ydermere var det ikke alle grunde og sten der var afmærket, så her var det bare at med at holde øje og tro på søkortet.

Vinden var ikke særlig gunstig – hverken retning eller styrke. Det startede med 5-6 i sydvest, men ville dreje mod syd og aftage. Langs svenskerkysten? Sejle til Jylland eller Læsø? Vi sejlede udenskærs for at teste vinden på åbent hav. Vinden bar os mod Frederikshavn, så vi satte kursen her. Uventet og ikke så spændende, men heldigvis ændrede det sig og nu var det Göteborg. Vi kiggede i havneguiden for at finde et godt spot for natten og satte kurs mod Donsö.

Vi sejlede forbi Guldholmene, et sted vi havde planlagt at lave stop ved. Nu måtte vi nøjes med at kigge på den hyggelige by.

Klokken 15.30 rundede vi Mors Mössa, det grimmeste fyr. Det interessante ved fyret var, at vi ændrede vores kurs igen denne gang mod Valda-Sandö – vores endelige destination.

Vejret var trist og mørkt og turen var lang og ikke særlig interessant. Minimum lux og Maximum transport for motor. Det er bare med at finde de gode spots undervejs.

Kursen holdt, og vi ankom til en totalt øde havn. Havnen var øde fordi fastliggerne var ude at sejle, og deres pladser måtte ikke benyttes af gæstesejlere. Det var et meget mærkeligt system, så der var 100 frie pladser, der ikke kunne bruges. Vi fandt dog en longside plads lige inden for havnen, men uden vand på broen.

Frida var allerede ankommet og de kiggede over til et glas rosévin. Det var 3. gang vi sagde farvel, men alligevel var der ingen af os, der rigtig troede på det var sidste gang vi mødtes, for vi skulle samme vej hjem.

Det blev en lang dag og en tidlig aften, alle var trætte.