Dobbelt 6 på 58N
Det nåede at blive min fødselsdag, inden vi kom i seng. Frida Crew var hyggeligt selskab til efter 24, men alligevel blev det først rigtig fødselsdag, da jeg vågnede om morgenen 🇩🇰
Og ja – fødselsdagsmorgen – kaffe på sengen og cockpittet fuldt af Dannebro 👍🏻 Til om med i en solbeskinnet Resö havn. 58 grader nord. Vi var langt fra lille DK 🇩🇰👍🏻
Af sted til badepladsen – der var læ, sol og 23 grader og ingen brandmænd i dag. Lækker brunch og så fik vi pakket cyklerne ud til en rundtur på øen. Det hele var bare så smukt. Nordmændene er helt enig i at området er naturskønt, så de fylder en del, de optager 1/2 af sommerhusene.
Det var en dejlig tur og badetur – det var bare et dejligt sted Resö.
Efter cykelturen på 11 km pakkede vi sammen, så vi var klar til afgang i morgen kl.9.00, derefter en skøn middag i cockpittet – lidt blæsende fra vest – men dejligt.
En godnatøl på Frida og en hurtig tur med dronen.
En perfekt fødselsdag. 🇩🇰