For sejl fra Læsø til Lysekil i Sverige

Vi vågnede af os selv kl. 4.15 “Skal vi stå op?” – det gjorde vi så.

Vi skulle langt idag, efter 5 dage på skønne Læsø, var vi klar til at sejle videre nordpå.

vi skulle ud på en lang tur, så vi smurte sandwich. Altid godt med forberedt mad, hvis sejladsen bliver hård.
Klokken 4.50 slap vi fortøjningerne og sejlede hen til tankanlægget – 92 liter 😳
Kl.6.00 sejlede vi ud af havnen og sagde “på gensyn Læsø”
Vi satte rebet sejl – storsejlet i første reb og forsejlet i 3. Reb, lige indtil øst mærket ved Rønner rev.
Vores kurs blev blev nu sat til 10 grader, nærmest stik nord. Nu kom forsejlet helt ud og vi skød en fart på mellem 7-8,5 knob.
Klokken 8 indhentede opklaringen os ☀️👏🏻 Klokken 10 var vi på højde med Skagen.

Samtidig kom Lyngby Radio desværre med en kulingvarsel for Skagerak – 14 sm. Vi forstod ikke helt hvornår det gjalt, så Lasse kaldte kanal 16, og de sagde, at det var NU!!
Det oplevede absolut !! I løbet af et par timer rejste bølgerne sig, og de kom ind fra siden. I følge vejrudsigten ville det blive værre jo højere vi kom nordpå.
Vi tog en hurtig beslutning om at ændre kurs og sejle mere øst på ca. 30 grader og stævnede mod Lysekil.

Søerne var høje og det var svær sejlads – men de kom mere ind bagfra med den nye kurs, og så var det god træning 👍🏻
Det er 3 havne i Lysekil og vi valgte den største havsbadshamn?? Vi havde under sejladsen bemærket en underlig “klonk” lyd når vi drejede til bagbord. Det ville vi gerne lige undersøge, inden vi sejlede videre, og en stor havn kunne nok skaffe større hjælp end en lille.

Vi ringede til hamnvagten, som tog i mod os i heftig vind, vi lagde til på Y-bom, dvs. vi skulle sætte vores fendere meget lavt. Der var flere som hjalp os med at komme på plads, pladsen var måske lidt lille til os, men ok, det var jo bare for én nat.

Efter frokost og Tour de France, gik Lasse igang med at undersøge begge rat, og fandt ud af at rattet i styrbord havde en slap kæde i ratstyringen, den blev strammet op, og sløret i rattet forsvandt, om “klonk” forsvandt, kunne vi først afprøve i morgen under sejladsen.
Vi måtte lige se og mærke at vi var kommet til Sverige 🇸🇪 Så vi gik op i byen, meget hyggelig og meget svensk. Vi spiste en svensk rejemad – räkmaka
Det havde været en lang dag, tidligt oppe med koncentreret sejlads. Vi skulle videre dagen efter, så det blev en tidlig aften.