Det var blevet rigtig sommer i Danmark, så i dag tog vi hele pakken af sommeroplevelser, som vi kunne lide det ☀️ pakken indeholdt:
✔️Morgendukkert
✔️God morgenmad i cockpittet med planlægning af cykeltur
✔️God cykletur
✔️Aftensmad i cockpittet
✔️Aftendukkert ved badebroen
✔️Solnedgang ved stranden
✔️Aftenhygge i cockpittet
En helt igennem fantastisk dag på land 👏🏻
Vandet er meget lavt på stranden ved Vesterø, så der er lavet et par badebroer, hvor man hopper lige ud i det grønne Kattegat. Vandet er ubeskrivelig skønt, og vi bliver helt glade både indeni og udenpå af at bade her, vandtemperaturen er omkring 20 grader 😀Det var fuldstændig forrygende vejr, så vi valgte at sidde på fordækket og spise morgenmad, og vi hyggede os med at se på livet, der udspillede sig lige for øjnene af os.Vores cykeltur var på 24,6 km og var en round-trip på den vestlige del af øen. Der er ingen bakker, på den tur vi var på, så det var en meget let cykeltur 👍🏻Tårnet ligger i Byrum og har en helt fantastisk historie. Vi smuttede op og kiggede ud, der var god sigtbarhed så vi kunne se langt. Det kostede 20 kr for at at komme op i tårnet.Efter Byrum cyklede vi videre mig Saltsyderiet, på vejen kom vi forbi et par smukke tanghuse. Efter Saltsyderiet hvor vi forgæves forsøgte os på at cykle ud på det lave område, vendte vi om om cyklede nordvest på ud mod vandet og stranden. Vi trængte meget til en dukkert. Der er nogle vilde klitter her på Læsø. Vi havde en sjov forestilling, hvor redningshelikoptereren lavede redningsøvelser 👏🏻Vi fandt en lille bakke, hvor vi kunne sidde og nyde solnedgangen, det er absolut ingen hemmelighed – vi elsker solnedgange 😉 og der var udsigt til den perfekte, så vi havde udlængsel for at se den. Billedet blev taget med Lasses drone (ja, vi sidder på bakken 😀)Der var ikke andet at sige, end at dette var den perfekte solnedgang. Højt til himlen, fladt vand og ingen vind, klart vejr og sidst men ikke mindst – solen gik ned i Kattegat ☀️ Meget tilfredse var vi 👏🏻Det var en utrolig smuk stille aften, og da vi cyklede hjem fra bakken, kunne vi se at et par af fiskerne, var sejlet ud – så måske var der fisk at købe i morgen 🤞🏻