Klargøring til sommertogt 2022

Det var lige som at være på ferie bare i egen havn.

Med en lang “To Do” liste krævede det en weekend at få den gjort lidt mindre. Så vi kiggede på vejrudsigten, der lovede solskin lørdag og regn søndag. Sagen var klar – vi vaskede båden udvendig lørdag i solen, og vi var om læ i regnvejr om søndagen.

Det regnede det meste af natten med en sydlig vind, så vi blæste lige ind på molen ved Skalleværket, hvor vi havde overnattet. Men lørdag morgen skinnede solen fra en skyfri, og det indbød selvfølgelig til en morgendukkert 👍🏻
beslutningen var dog truffet – efter dukkert skulle vi tilbage til vores plads i Roskilde havn for at rengøre båden udenpå.
Turen hjem var skøn med kun forsejlet sat. Der var en vældig trafik, fordi SRPI (Sjælland rundt på indersiden) løb af stablen denne weekend.
Blue Dot sejlede igen som en drøm; Vi var godt en time om at sejle de godt 6 Sømil, og vi nåede at spise frokost undervejs.
Gennemsnit fart: 5,4 knob
Max fart: 8,4 knob
Al teak, det hvide samt alle vinduer blev vasket og aftørret. Regnen indeholder ikke kalk, så derfor vil båden stå skarpt, selvom det ville regne søndag. Der var selvfølgelig også tid til en kaffepause på det nyvaskede dæk 👍🏻
Fribordet skulle vaskes og ikke poleres. Vores båd er lakeret, og skal derfor vaskes i noget blåt væske, skylles og tilsidst aftørres. Det blå stads må ikke tørre ind, så det var en fokuseret indsats, der skulle til. Nabobåden var ikke hjemme, så vi kunne trække Blue Dot lidt over på nabopladsen, så der var plads til gummibåden hele vejen rundt om vores båd… Ganske smart 👏🏻
Lige netop i denne weekend var der Jazz Festival på Roskilde Havn, så da klokken blev omkring 19-20-stykker, gad vi ikke gøre rent mere. Tilgængelig smuttede vi til festival og havde sat Inge & Jakob i stævne. Der var en vældig stemning på hele havnen og i Jazz-teltet. Lasse og jeg lukkede aftenen med en sving om, inden vi gik tilbage til båden. Stemning var stadig fantastisk og Saga Fjord lyset smukt op i havnen.

En god afslutning på en produktiv dag 😅
Om søndagen var vejret ganske rigtig ustadig med masser af byger, så vi sov længe og tog det stille og roligt. Vi skulle i en masse butikker Bauhaus, Biltema og Jysk og en tur på lageret. “To Do” listen var stadig meget lang.
På båden var det bl.a. den uendelige Line til bom udhal og bom indhal det blev lavet. Nu kan ind- og udrulning af storsejlet håndteres fra det store spil i bagbord side.
Bl.a. var et fender-bræt på “To Do”-listen, det skulle lige skæres til i Bauhaus, og derefter et smut på lageret for at hente de sidste småting bl.a. skulle vi bruge 2. trinet på min dykker-regulator til en “surface supply diving equipment” dvs. en mulighed for at dykke i overfladen hvor luften kommer oppefra fra en kompressor, super godt når undersiden af skibet skal inspiceres eller noget der skal ordnes f.eks. noget der sætter sig fast i skruen.
Med båden fulgte et 50 meter orange strømkabel. Det er et meget langt kabel, der altid bliver viklet til kludder, når det skal bruges. Idag blev der lavet to ekstra kabler; ét på 25 meter i sort blød ledning og ét der passer til vores plads, der er nemt at sætte i uden kludder. 50 meter kablet bliver et ekstra kabel.
Solen nåede at gå ned, før vi var færdige, og vi var godt tilfredse med weekenden. Pudsigt at være så tæt på vores hjem i flere dage uden at være der. Vi glædede os til at komme hjem 😴