Vi flyttede båden, så vi lå bedre i forhold til vinden og få cyklerne i land. Vi havde lyst til en cykeltur, vejret var perfekt.
Vi cyklede mod Næsby og kom forbi Orø Stenen på vejen.På vejen tilbage cyklede vi langs vandet og ind gennem skoven. Vi havde aldrig været her før, det var første gang, vi cyklede, og det blev til 16 km – det er absolut ikke sidste gang, vi snupper en cykeltur,Da vi kom tilbage til båden, var vejret stadig godt og dejlig varm i læ. Vi indvigede “Blue Dot” glassene i cockpittet – super skøn snært af forår, lige indtil vinden gik i nord, og den kolde vind tog til. Vi pakkede cyklerne sammen og krøb om læ i vores varme salon. Det var stadig et iskoldt forår.