Igen var vi heldige med solskin, men blæsten var stadig hård. Tredje dagen med over 10 m/s, alt for meget til at vi kan få sat masten på. Planen er i morgentidlig, men vi må se med vinden, om den har lagt sig.
Dagen startede meget godt med Blue Dot morgenmad dog med ekstra bolle med ost – det er vel ferie 😀 Pudseriet i cockpittet fungerede også fint. Solen skinnede og der var skøn læ med cockpitteltet slået op. I mens rodede Lasse med vores brusepumpe, der var stået af. Vi har brugt en del tid på det uden held. Den virker nu uden filter, men et reperationskit er på vej i posten 🤞🏻En ny koster 3.900kr ret kedelig pris. “Hvor er den sidste Rigbolt? Der skal være 4 men der er kun 3”… så gik der et par timer med at lede efter den 4 uden held. Vi aner ikke, hvor den er blevet af? Jeg har pudset dem alle 4, så de har været der. Vi kan ikke få masten på uden en sidste rigbolt. Så Søren fra YSS, havde én, men den var for lille. Så ringede Lasse til vores gamle rigger – Thomas fra Kirke Eskildstrup… han havde en 👍🏻 så afsted med Lasse, godt vi havde bilen 👍🏻 En lille ting af stor betydning.Pudse, vaske og rengøre masten, vanterne og kromet. Stort grej meget at holde ved lige, men det blev super godt og solen skinnede ☀️ Lasse havde fået lavet en ny arm, som vindmåleren skulle sidde på. Vi har haft problemer med at vores vindmåler ikke viser rigtigt. Vi tror, på at det var fordi, det var for meget støj fra vhf-antennen og de andre ting den sad sammen med, så derfor fik vi lavet armen. Spændende om det så virker efter hensigten 🤞🏻 Det er en super god idé lige at tjekke om der er lys i lanternerne inden masten bliver sat på – og de virkede alle 3, dækslyset, motorlanternen, ankerlyset 👍🏻 Mange timers arbejde har vi lagt i at få masten klar, den er så fin nu. Tovværket er bundet op, så det ikke generer når masten sættes på. Vi var begge tilfredse med vores indsats.Jeg troede lige vi var færdige … men jeg havde lige glemt bommen. Den skal jo også være klar til i morgen 😅 på den igen. Klokken 18.30 var vi færdige, en hel dag brugt – godt vi har ferie 👍🏻