Hyggelig sidste dag med Blue Dot’ere på Paxos

Efter en regnfuld nat, så det faktisk ud til at klare op, og vi fasthold vores plan med at sejle til Paxos og Anti-paxos. Vi var heldige med vinden og havde en skøn tur for sejl. Vinden drev os dog til bugten Lakka på Paxos, så vi blev enige om st springe Anti-paxos over.
Lakka var tyrkis og meget smuk. Det blev dog overskyet, og vi blev enige om at søge den havn, hvorfra Lotte og Tommy skulle med færgen – Gaios.

Gaios var total uventet idyl, fuldstændig pitorisk havn, der nærmest var en lang indsejling ala en mini-fjord, med restauranter og butikker hele vejen lands kajen.
Ud med ankeret og bakke ind, lige ind til en hyggelig sandwich-bar. Lasse er efterhånden blevet rigtig god til det.
Vi kastede os ud i byen og fik en Aporol, giftig orange drink, der smager meget læskende, en dukkert og så på restaurant med lækker græsk mad 👍🏻
Gåtur ned kaffe i byen, hvor der var et fantastisk leben med masser af børn der legede, og voksne der hyggede sig. Besøg hos den lokale slagter, hvor vi købte frisk kød, til frysning, så vi har til de næste par dage sydpå.
Trætte ved midnatstid hoppede vi til køjs – uheldigvis var sandwich-baren forvandlet til en cocktail-bar med høj musik , så igen måtte ørepropperne i brug.

img_1809

img_1811 img_1815 img_1816 img_1819 img_1825 img_1832