Sidste dag i Sydney og i vores 590 dages ferie

Da vi tog afsted 12. Juli 2016, var det svært at forestille sig dagen idag. Vi havde planer dengang, som blev ændret undervejs. Det er svært at forudse, hvad der skal ske så langt ud i fremtiden. Vi vidste, at vores planer holdt, til vi lavede nogle nye. Det har været 590 utrolige dage med masser masser af oplevelser, og masser af ændringer i planer undervejs.

I dag skulle vi først til lufthavnen kl. 19.15, så vi havde hele dagen… Næsten – vi skulle jo også lige pakke. Men der blev alligevel tid til både en frokost i “Surry Hills” og en strandtur på Coogee Beach.

Turen til lufthavnen og flyveturen gik uden problemer – og til tiden 👍🏻

Vi tog lige en morgendukkert på taget, inden vi gik i gang med at pakke.

I Surry Hills fandt vi dette hyggelige sted og spiste en frokost.

Coogee Beach var en skøn strand med fint fint sand. Bølgerne var meget meget vilde og helt anderledes end vi havde set før. De rejste sig meget tæt på land og knækkede meget hurtigt. Det var umuligt at surfe på den og farligt at bade i. Kort tid efter vi kom, lukkede livvagterne stranden.

Livvagterne kørte frem og tilbage på stranden for at kalde de badende op af vandet, vi måtte ikke engang soppe, så heftige heftige var både bølger og den udadgående strøm.

Dette indlæg blev udgivet i Fra dag til dag. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *