Nordpå via Canberra og ankomst til Blue Mountians National Park

Vi havde en meget lang køretur foran os – 540 kilometer. Vi ville meget gerne så langt nordpå som muligt, vi havde ikke så mange dage tilbage i Gardinbussen, den skal afleveres i Sydney d. 18. Februar.

Afgang kl. 8.30 fra Thredbo og så var det bare at finde Motorway M23 nordpå. Det var varmt, blæsende og 23 grader – super kørevejr.

Ved 11-tiden kom vi til Canberra der er hovedstaden i Australien, en ny moderne by hvor parlamentet mødes fra alle stater og styrer landet.

Vi landede i Blue Mountains National Park i Katoomba ved 17.15 tiden efter en meget lang køretur. Lasse kørte hele vejen, mens jeg sad ved siden af og heppede 👍🏻 Han var noget træt, da vi kom frem, men ikke mere træt end at han sagtens kunne styre den lille BBQ. Meget hyggelig lille stille Campground “StayKCC” (Katoomba Christian Convention)

Op, morgenmad og så afsted. Der var allerede gang i bålet her til morgen, vores rare australske naboer varmede vand til deres vask. Solen skinnede, og det var en dejlig sommermorgen, det har været et par skønne dage på “Thredbo Diggens Campground”.

Canberra er hovedstaden i Australien og ligge ikke i en stat, men byen ligger i Australien Capital Territory (ACT). Der er ca. 350.000 indbyggere og det er en meget moderne by og den største by der ikke ligger ved kysten. Det er her parlamentet for hele Australien sidder, derfor er der bygget en kæmpe parlamentsbygning i super moderne stil. Springvandet er 114 meter, og det springer kun imellem kl. 11 og kl. 14 hverdag – den imponerende oplevelse tog vi lige med 👍🏻

Vi er udenfor feriesæsonen, så i hverdagene er der ikke mange mennesker. I baggrunden til venstre ses BBQ området, et områder der findes på de fleste Campgrounds. Her er der totalt forbud mod åben ild, det er for farligt, alt er tørt.

Dette indlæg blev udgivet i Fra dag til dag. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *