En god dag med gode venner

Dagen startede godt på vores nye plads nummer 144. Solen skinnede, vi havde en aftale i vores nye motionscenter, og så ville vores gode gamle sejler- og rejsevenner fra Roskilde kigge forbi.

Almerimar er hurtigt overstået, der er en kæmpe havn med plads til over 1000 både, i baglandet dyrker de grøntsager under plastik, hele oplandet er dækket at plastik. I mellem den 6 kilometer lange strand og de plastiskoverdækkede grøntsagsmarker, er der ferielejligheder i massevis. Årstiden siger, at vi er off-season, selvom det er langt over 25 grader og sol, så alt er lukket omkring os.

Derfor tog vi til Alemeria på sightseeing, da Inge og Jakob kom 👍🏻

Om aftenen fandt vi ud af, at det var allerhelgesaften, så der var overraskende  gang i Almerimar, både børn og voksne var klædt ud og malet i ansigterne. Vi gik en tur og kiggede, dog uden selv at være klædt ud.

Der er mange ting man skal tænke på, når man vælger plads. Én af de meget vigtige er, at man ligger så roligt som muligt – det brugte vi tid på, og fik en ny og bedre plads. Nu ligger vi rigtigt ved kajen i forhold til den fremherskende vind, således at vi blæser fra kajen, hvis der skulle ske noget med fortøjningerne 👍🏻

#GymnasioAlmerimar med udendørs cykling. Timen idag var aflyst, så vi kørte vores egen time. Planen er dog, at vi vil gå til spinning og træne TRX her. Det var så herligt at se Inge og Jakob igen.

Alcazaba er en gammel maurisk fæstning. I Spanien findes flere mauriske fæstninger, vi valgte at se nærmere på den i Almeria.

Alcazaba i Almeria består af flere rum, dette er det første rum med haver og bade.

Fra borgen var der den skønneste udsigt udover Almeria og dens tage. Byen var nu heller ikke så dårlig 😄Vi faldt selvfølgelig i et vandingshul på et af byen hyggelige torve.

Det er som om at de fleste aftner i øjeblikket sluttes af med en flot solnedgang ☀👍🏻 Det skete også i aften 😄Nu med et sørøverskib der havde lagt sig i Almerimar Marina.

Dette indlæg blev udgivet i Fra dag til dag. Bogmærk permalinket.

2 svar til En god dag med gode venner

  1. Steffen og Hannah skriver:

    Hej Gitte og Lasse, det har været spændende at følge jeres tur siden vi stod af i Kalamata – efter en skøn tur i det Græske! Er det rigtig forstået at I har droppet ARC og nu overvintrer i Sydspanien?
    Mange hilsner fra Hannah og Steffen (pt. landkrabber i Kbh)

    • Gitte Friis skriver:

      Hej gamle Blue Dot gaster 🙂
      Blue Dot nåede ikke at blive klar til ARC, så vi aflyste og lagde kursen om. Vi troede vi skulle holde jul i Sydspanien, men vi fik solgt båden hurtigere end forventet. Så nu er vi her downunder 🙂
      Glædelig jul fra Lasse og Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *