Så kom vi afsted

Efter næsten 2 års forberedelser, kom vi så af sted i dag tirsdag den 12. juli. Vi sejlede præcis 11:11 og der gik kun ganske få minutter fra vi forlod havnen, til det stod ned i stænger. Kraftige bygestriber stod hen over Roskilde Fjord, så regnen fulgte os helt til Broen. Herefter blev det solskin samtidig med at vinden tiltog til 13-14 sm. Det blev nødvendigt at rebe og under denne manøvre knækkede lazyjacks i styrbor side. Det var nødvendigt at tage storsejlet helt ned og der var sejl “over det hele”. En nød reparation kom i stand med faldet fra stormsejlet og vi fik styr på sagerne.
Der var tæt trafik i Kulhus renden, med to fragtskibe på vej ind og ud samt en sejler der havde mistet kontrollen over sit forsejl. Han krydsede på må og få frem og tilbage over renden og fik 5 trut – “jeg forstår ikke dine hensigter”.
Ud for Hundested satte vi sejl på ny og sejlede læns i store bølger til Gilleleje. En svær parkering i kraftig blæst blev overstået og en velfortjent aftensmad blev tilberedt.

Dagens log

Tirsdag 12.06.2016
Roskilde – Gilleleje
Start 11:11
Ankomst 19:00
Distance 51,0
Tid 07:49
For Motor 3:25

Dette indlæg blev udgivet i Sejlads logbog. Bogmærk permalinket.