På et eller andet tidspunkt på en sejlerferie, får vi oplevelsen af, at nu vender stævnen hjemad – hjemturen er begyndt – vi kommer ikke længere væk. I år indtraf denne følelse først den sidste onsdag i ferien.
Lillebæltsbroen – den gamle
Den nye
Strib Fyr
Det blev også en nem sejlads. For motor hele vejen for vinden var mellem 1 og 3 ms fra NV. I Lillebælt var det stadig tidlig morgen og let skyet, men en smuk tur med morgenfriske Marsvin og store stimer af fisk. Da vi rundede Strib fyr forsvandt skyerne og resten af dagen stod den på sol sol sol.
Flydende brun sæbe
Cockpittet blev vasket
Blå himmel forude
Sejltiden var beregnet til ca. 12 timer – et kærkomment vindue til lidt vedligeholdelse.
Efter cockpitvask faldt valget på at få alt krom i søgelænderet gejlet op. Rustet med to tuber Autosol, en masse klude, solcreme og kasketter – gik vi i gang 🙂
Vi var rigtig godt tilfredse med resultatet af pudsearbejdet. Det hele blev som nyt, men hvornår har man også 2×8 timer til blot at pudse krom ?!
Der skete ikke meget – Midtfarvandsbøjen
En skarv blev forstyrret af os
Molslinien kom forbi
Hyggelig frokost men vi sejlede
Ruten var lagt i kortplotteren og vi mærkede ikke de få skift fra punkt til punkt i ruten som gik via Samsøes sydspids over dybtvand-ruten fra Storebælt, forbi Sejerø og gennem Snekkeløbet ved Sjællands Odde og rundt om Skansehage. Vi var tilbage i fjorden.
Vi riggede til med musik og drikkevarer på fordækket. Nu det skulle være for motor, var det det perfekte vejr.
Vi havde udset os en ankerplads bag Alholm som ofte kan tilbyde magiske solnedgange med sydlandsk stemning. Dette var også tilfældet i dag, så efter en tur i land på Alholm med Rubber Dot, et par badeture og grillmad, kunne vi nyde solnedgangen. Solnedgangen var heldigvis allerede 21.20, og selvom dette betød, at sommeren går på hæld, var det et godt tidspunkt – vi var godt trætte efter en lang skøn dag 🙂